Bygningsingeniør eller konstruktør med lyst til at arbejde med eksisterende byggeri

Her er en enestående mulighed for at blive en del af en dynamisk gruppe af teknikere i en global virksomhed med et højt fagligt niveau og med fokus på viden og udvikling inden for ingeniørbranchen.

Afdelingen for renovering og bygningsfysik består af ingeniører og konstruktører, og beskæftiger sig med alle typer opgaver indenfor den eksisterende bygningsmasse, herunder renovering, tilbygning, ombygning og nedrivningsprojekter.

Dine ansvarsområder som ingeniør
I din rolle som tekniker i Rambølls afdeling for renovering og bygningsfysik, vil dit hovedfokus være på forundersøgelser, projektering, rådgivning, tilsyn og kvalitetssikring. Du vil få mulighed for at arbejde med mange forskellige renoveringsprojekter, hos både private og offentlige kunder. Du vil få ansvar for at løse selvstændige opgaver, og du vil som rådgiver have ansvaret for Rambølls relationer til kunden. Du vil samtidig indgå i et fagligt team af teknikere, hvor sparring og faglig udvikling er nogle af nøgleordene. Konkret vil nogle af dine opgaver være:

  • Screening af bygninger for miljøskadelige stoffer
  • Tilstandsvurderinger og D&V-planer
  • Diverse bygningsundersøgelser
  • Projektledelse/projektering af renoverings- og nedrivningsprojekter


Afhængig af din faglige profil og interesse, vil der også være mulighed for at beskæftige sig med bygningsfysik, materialeteknologi og bærende konstruktioner.

En typisk arbejdsuge vil omfatte en stor variation af arbejdsopgaver og projekter. Du vil typisk være væk fra kontoret 20-25% af din arbejdstid, da du vil arbejde på projekter på hele Sjælland samt Lolland og Falster.

Dig og dine kompetencer
Du er uddannet bygningsingeniør eller konstruktør, med 2-10 års erfaring fra rådgiver- eller entreprenørbranchen. Der er et krav at du har et kørekort til personbil, og derudover vægtes det positivt at

  • Du har en håndværksmæssig baggrund
  • Du har erfaring fra renoveringsbranchen


Du er engageret og har forståelse for de skiftende roller som rådgiver i forskellige projektsammenhænge og er god til at begå dig i samspillet mellem de forskellige faglige grænseflader, vi har på vores projekter og du bidrager aktivt til at udvikle dine kolleger, ligesom du også selv opsøger ny viden og arbejder struktureret.

Bliv en del af renovering og bygningsfysik i København
I afdelingen er vi 33 engagerede kollegaer, fordelt på 14 bygningskonstruktører og 19 ingeniører. Vi er et team med en pæn fordeling af begge køn. Der er et godt sammenhold i afdelingen, og vi afholder jævnligt sociale arrangementer, herunder en teknisk ekskursion hvert andet år, som typisk bringer os uden for landets grænser.

At arbejde hos Rambøll
Betyder at være en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Om Rambøll
Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger Rambøll over 13.000 medarbejdere. Vi har en global tilstedeværelse med en stærk repræsentation i Norden, Storbritannien, Nordamerika, Mellemøsten og Asien-Stillehavsområdet. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden for kunne levere inspirerende løsninger, som gør en forskel for kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed. Rambøll arbejder inden for områderne: Byggeri, transport, byudvikling, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Læs mere på www.ramboll.dk. Følg os på LinkedIn, Facebook og Twitter.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Mari Brandl på tlf. +45 5161 6363.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Apply for job online”.

Send din ansøgning inden d. 1. september 2018.

Ostateczny termin 2018-09-01
Miejsce pracy Copenhagen

Ramboll Polska Sp. z o.o.

Ramboll Polska Sp. z o.o.
ul. Bitwy Warszawskiej 1920 r. 7
02-366 Warszawa
KRS: 0000029189 | NIP: 526-02-06-652 | REGON: 002202297
Tel: +48 22 372 0050
Fax +48 22 372 0080

Mail: rpl-biuro@ramboll.com